BØRN & UNGE 2025

Spirefestival er også familietid

Spirfestival er for alle - også de mindste! Så er du børnefamilie, der leder efter en rolig, nærværende og anderledes måde at holde weekend på, så er Spirefestival det perfekte sted at nyde sommeren. Her byder vi på kunst i børnehøjde, børnekoncerter, naturløb og legeplads - og husk at børn under 12 år kommer gratis ind!

NATURLØBET

På Naturløbet kan børn og andre nysgerrige sjæle gå på opdagelse i Spirefestivals dejlige omgivelser samtidig blive klogere på det fantastiske miljø, som danner rammerne for Spirefestival. 


Naturløbet er tilgængeligt hele festivalen, og du bestemmer selv tidspunktet og tempoet, hvilket gør det til det perfekte pusterum for store og små.

Introduktion til Naturløbet findes i informationen, hvor du også får armbånd.

AKTIVITET

Et spil kongespil eller en tur på Naturlegepladsen? Spirefestival rummer en masse aktiviter for børn, de kan lave med deres forældre eller andre børn.

På Spirefestival arbejder vi hvert år for at gøre Hvidegaard til et attraktivt sted at holde forlænget weekend med børnene. År for år vokser vores antallet af aktiviteter, børnene kan lave, hvilket betyder at der altid er noget for børn og børnefamilier at kaste sig over!

Så gør klar til kongespil, en tur på naturlegepladsen eller et smut ned forbi søen!

NATURLEGEPLADSEN

AKTIVITET

BØRNEGUS

HAPPENING

Mens de voksne ELSKER, når der er fuld smæk på varmen, kan det blive lidt for meget for de små - derfor har vi i år børnegus på programmet!

Mens saunaen varmen op, vil der være børnegus for familierne. Det bliver derfor dagens første gus, så husk at skrive dig og dit barn op! Der vil muligvis også være åben sauna uden gus. Du finder informationer om det hele i gusområdet eller indgangen.

ANSIGTSMALING

AKTIVITET

Igen i år får vi besøg af Signe Ræbild Winther Hestkjær, der forvandler de mindste gæster til farlige zoomer, vilde løver eller dansende enhjørninger!

Det var en fryd for øjet at se de mindste Spiregæster med malede ansigter, når de løb rundt på pladsen og levede sig ind i deres nye, sjove roller. Derfor er vi glade for at Signe Ræbild Winther Hestkjær igen besøger os og gør Spirefestival endnu mere magisk med sin sjove og smukke ansigtsmaling!

Tag med børnefortæller Ulla Jespersen på en evolutionsrejse i børnehøjde, når hun genfortæller Eric Carles klassiker Den sulte larve Aldrigmæt. Her følger de mindste rejsen fra æg over larve til puppe for til sidst at se Aldrigmæt folde sig ud som sommerfugl. 

Ulla Jespersens genfortælling er en interaktiv børneoplevelse, hvor 1-5 årige hver får udleveret en larve, når historien begynder. Herefter følger de Aldrigmæts rejse, hjælper ham med at vokse og spise frugter og søde sager - og til sidst sætter de vinger på larven og forvandler den til en sommerfugl! Undervejs finder Ulla Jespersens sin guitar frem og synger børneklassikere om sommerfugle.

En perfekt oplevelse for dig, der har de allermindste med på festival!  

SOMMERFUGLEFORTÆLLINGER

BØRNEFORTÆLLING

TRYK DIN EGEN T-SHIRT

AKTIVITET

Det har været umuligt at få t-shirts i børnestørrelse - så vi laver dem selv! På årets Spirefestival kan du sammen med dit barn male mini-spiretrøjer eller bodier.

De mindste skal også vide, at det er Spire, og derfor har vi lavet et helt særligt aktivitetsbord, hvor du med hjælp fra vores skabeloner kan male vores kendte Spirecirkel. En oplagt mulighed for lidt fælleskrea og familietid - eller et lille pusterum fra det levende liv på pladsen! Skab dit eget Spireminde og gør dit barn til en del af den store festivalsfølelse!

Du er velkommen til at medbringe egne lyse trøjer, ellers kan du købe hvide børne t-shirts og bodier i indgangen i størrelse 80-134 til 85kr.