MUSIK 2025

15 år med det vildeste musikprogram 

Gør dig klar til 24 koncerter, der sender dig rundt i alle musikkens verdenshjørner! I år kan du foruden en aktuelle bands og solister også glæde dig til at opleve en række gengangere, der har været med til at tegne Spirefestivals historie!

TIDEJORD

Hvad sker der når forskere, fnysende furier, fluekneppere, filosoffer, fusionister, forførere, fantomer, fraktalister, flydere, festfantaster, fakkelbærere og frekvensfanatikere finder sammen om at spille voldsom, vibrerende og visionær musik? Tidejord sker.

Tidejord indbyder Spirefestival til Astrofest med lasershow, praktiske informationer om universets undergang og masser af tung doom rock med iskolde dybder og flammende galakser. I spidsen af kvintetten står Liza Nielsen, der med intens vokal og lyrik maler et univerdensbillede, der bebos af mørke væsener af den slags, der gemmer sig i os allesammen.

Tidejord udgav i januar 2025 deres koncept-EP “Væsen” i kølvandet på debutalbummet fra 2022. EP'en er skåret til perfektion på Nordsø Records - og de har naturligvis pladerne med til Spirefestival 2025! Vi glæder os til et vildt gensyn med Tidejord, der også var på programmet i 2023!

Hvis du vil lære mere om universets undergang, mørket i os alle og ægte kærlighed, så kom til ASTROFEST - og husk rumdragt.

TIDEJORD
Liza Rosenbaum Nielsen: Vokal
Simon le Févre Ryom: Bas
Frederik Dalsgaard Larsen: Trommer
Peter Bøggild: Guitar

Andreas Bjerring: Keyboard Gæste-rumforsker: Rene Fleron (DTU Space)

NORDISK DOOM-ROCK

ANI EVEN

Bevæbnet med nysgerrighed, en elektronisk værktøjskasse og ren råstyrke, tager Ani Even årets Spiregæster med på en eksperimenterende rejse, der gennem frustration og kærlighed bringer os tættere på vores dyriske instinkter.

Ani Even’s performances er højenergiske og dansebare, når han kombinerer sin stemme med  intense rytmer og synths. Hans musiske rejse startede tidligt som kordreng og har siden ulmet indtil hans debut i 2021. Han drager inspiration fra sagntider og moderne konflikter for at  tale om de svære emner i krig og kærlighed.  Siden sin debut har Ani Even produceret flere værker, der udforsker følelser i det virkelige og esoteriske. 

2025 markerer også et gensyn med Ani Even, der i 2023 satte strøm til natten på Spirefestival og fik alle gæster til at fortabe sig i musikken og hans stemme. Vi glæder os!  

CHANTCORE CAVE-RAVE

ROB PARR

FOLK/AMERICANA

Rob Parrs sange er funderet på folkgenren og udpræget engelske med et strejf af americana. De er sange fra hans liv og fortæller hans historie fra engelskcountry-dreng til teaterinstruktør: men også om at flytte til Danmark i 1988 og dermed om den anden del af hans liv som dansker. 

Rob Parr har skrevet, lige siden han lærte at holde på en blyant: Historier, digte, sangtekster og rim. Hans barndom var fyldt med sang. Men alt fra Beatles, Everly Brothers og Beach Boys til varietésange, julesange og salmer. Særligt søndagene med familien var præget af musik og sang. Alle sang, alle sammen og med hjemmelavede harmonier. Sidenhen er Rob Parr også blevet tydeligt influeret af musikalske ikoner som James Taylor, Joni Mitchell og Neil Young samt Paul Simon, Elvis Costello samt Carol King.

NOHRAH

ART POP

Med sin intense, inderlige stemme, sin cello og sin ambiente lydkollager, tryllebandt NOHRĂH Spirefestival i 2022. Nu er hun tilbage med sin hypnotiske art pop for at markere 15 år med Spirefestival!

NOHRĂH er en en både drømmende og dragende rejse, der med hypnotiske kræfter fører publikum ind i en vægtløs tilstand og følelse af indre ro, men også med smukke og inderlige forgreninger ud i melankoli, håb, sorg og kærlighed.

Astrid Nora Lössl er kvinden bag NOHRĂH, der med sin unikke lyd, sit personlige udtryk og hele 5 anmelderroste udgivelser bag sig, fører tankerne over på en dansk Kate Bush. NOHRĂH har indspillet med både Brian Batz, Aske Bode og Henrik Marstal og har givet mere end 100 koncerter i ind- og udland over de sidste par år.

SALLY F

ALTERNATIVE POP

Sally F er en kompromisløs kunstner, der konstant udvikler sit udtryk. Hendes lydunivers balancerer det mørke og følsomme med det kraftfulde og kantede. Med et vokalt nærvær, der skærer igennem, og produktioner der spænder fra det intime til det eksplosive, insisterer hun på at formidle ægte følelser uden filter.

Bag navnet Sally F står Sally Lykke Fabricius. Med et musikalsk projekt, der fusionerer alt-pop, rock og R&B-elementer, bevæger Sally F sig i spændingsfeltet mellem det skønne og det rå. Musikken er både elektronisk, levende og ærlig – skabt i tæt samarbejde med producer Emil Lundbak.

Sally F’s lyd kan beskrives som en hybrid mellem BANKS og Rihanna – med en rå energi, der er helt hendes egen. Live-performance spiller en central rolle i projektet; hendes shows er kendetegnet ved passion og en stærk forbindelse til publikum. Med både studie- og liveformater som omdrejningspunkt er Sally F et navn, der er klar til at tage de danske scener med storm - og hun glæder sig til at mærke energien fra Spirefestival.

MORTEN SKOU ANDERSEN 

& DE MENNESKER HAN NORMALT

SAMMENLIGNER SIG MED 

PUNK-VISER

Ironisk-satiriske punk-viser – det kunne være overskriften på Morten Skou Andersens sange. Rewilding, møbler, menstruation, teksterne behandler hvad som helst, og Morten henvender sig i en særegen sarkasme til enhver, der interesserer sig for verden omkring os.

I april udkom albummet Moderne desperation eller Det bliver jo blandet nede i maven alligevel, hvor Morten og menneskerne er gået ned ad en beskidt, lo-fi baggyde, som de ikke har afsøgt før. Der er grimt og melankolsk dernede, men også fyldt med korte, catchy spydigheder, og Morten synger sin sjæl ud som aldrig før. Albummet er i det hele taget et oprør mod den polerede overproduktion, som selv hjemmelavet musik efterhånden lider under. Tiden er blevet fortvivlet, debatterne desperate. Mortens sange er uforsonlige som den tidsånd, de adresserer. 

Siden Morten og menneskerne sidst besøgte Spirefestival, er hele bandet blevet skiftet ud. Det nye hold er en stramtspillende, hårdtslående flok, men det er stadig umiskendeligt de mennesker, som Morten normalt sammenligner sig med.

BANDET
Morten Skou Andersen: guitar og sang.
Monica Hjort Traxl: synthesizer og kor.
Bo Hollænder: elbas og kor.
Allan Sonne: trommer og kor.

H20 SLUTCLUB

ELEKTRONISK ART HOUSE

Kom med til business meeting i din venindes velduftende lavendel-livmoder og oplev, hvordan en ægte she boss kærtegner sine medarbejdere med feberagtige housebeats og game-changing dansetrin!

h2o slutclub er et performance-kollektiv født af kærlighed til klubmusik, skovens dyr og ikke mindst hardcore business. Klædt i lånte corporate-fjer ligner vi en flok agile medarbejdere, men i stedet for at skabe økonomisk profit ligger vi i ske og sender søde sms’er til hinanden.

Live-optræder vi med et cash-cow safe bet musik-show i en scenografi, der ligner dit store fede mødelokale. På scenen møder du repræsentanter fra HR, CEO's og andre væsner, der gestikulerer med bevægelser lånt fra kontoret. Alle er i princippet velkommen til at være med i h2o slutclub, og vi er derfor en flydende besætning, som i udgangspunktet kun består af kvinder og queers.

Tag dit bedste suit på, fyld lommerne med visitkort, nyd vores dovne vokaler og wobbly housebeats, når vi slår glasdørene op til en arbejdsplads, hvor lure og gab bruges som modstand mod det dumme patriarkat.

FOTO: Mathilde Søes Rasmussen

TONS

MELODISK THRASH-METAL

Hvis den danske musikscene er en stor og vild skov, så finder du TONS helt ude på smadder-grenen af et stort træ, hvis rødder er plantet dybt i den tunge jord.

I deres solide musik, oplever du uforudsigelige melodier og harmonier, der er atypisk for thrash som genre. Deres danske tekster konfronterer os med menneskets fejlbarlighed, og de råbes dybt ind i sjælen på lytteren.

TONS fokuserer på ,at deres numre skal rykke i både kroppen og bevidstheden, og siden 1995 har de dedikeret deres tid til at komponere upoleret og kompleks, dansk thrash metal.

De har udgivet pladen Brød og Cirkus i 2018, og deres nyeste single hedder 'TOTALT UTROLIG'.

TONS

leadvokal og guitarist: Mathias
Trommer og sang: Daniel
Bass: Jakob
Lead-guitar: Mikkel

CHEAP JEEP

FOLK/COUNTRY

Cheap Jeep udskærer musikalske landskaber med en symbiose af lovløs udforskning og en stærk forankring i folk-traditionernes dybe dale. Først rider de til venstre, derefter til højre og de ender i en strålende solnedgang besmykket med klassisk country, jamband og neon bluegrass-farver.

Efter at have spillet utallige koncerter gennem årene skiftede Rick & Tom gear med et nyt album bestående af originale sange optaget live med Toms resonatorguitar, Ricks mandolin og som noget nyt også Mads på kontrabas, hvilket har betydet et skifte fra navnet Rick & Tom til Cheap Jeep, der allerede nu har udgivet 2 EP’er.

I 2024 spillede Rick & Tom på Loppen som opvarmning for det amerikanske countryband Jenny Don’t and the Spurs, og koblingen til den amerikanske countryscene er fuldkommen. Rick Hauchman er nemlig selv fra North Carolina og har boet mange år i Nashville, ’the country music city’. Tom Dockray er fra Australien, men er uddannet fra Det Rytmiske Konservatorium i København. Sidstkomne Mads Bendsen har været en del af bandet Orcas, hvor han styrede orglet, som han i dag har skiftet ud med kontrabassen.


CHEAP JEEP
Rick Hauchman: mandolin og vokal
Tom Dockray: guitar og vokal
Mads Bendtsen: kontrabas

TINA MWENI

SOUL

Den prisvindende, kenyanskfødte MC, sanger og danser Tina Mweni har ladet sig inspirere af det multikulturelle sammentræf, hvilket udtrykkes i gennem hendes optræden og musik.

Mweni har spillet på scenen med navne som Tony Allen, Damon Albarn, David fra Hocus Pocus og været som support for Talib Kweli. Siden Finalen i Danmark har Talent har hun hovedsageligt stået på den internationale scene.

GZHU

GZHU indbyder til PITNESS-time på Spirefestival 2025 med en nøje kurateret kavalkade af duoens største og mest tidløse bangers indenfor deres helt egen afart af elektropunk: vanvittige speedpunk i Antimatter, gyngende dansemetal i Can’t Stop Now, voksen-skæld-ud til uartige magtmennsker i Go To Your Room, og anarkistisk karatetime i Ichi Ni San! 

Der er varslet kemisk udslip af anarkistisk space-electro-punk fra garagen, der stadig lugter af Sleigh Bells, Dead Weather, Atari Teenage Riot, Peaches og Amyl and the Sniffers, men mest gennemsyres af den særegne, unikke og genreoverskridende fragrance som kun GZHU dunster af. 

Spirefestivalen og GZHU har krydset klinger før, men denne gang taler vi om det endelige opgør, Le Grande Finale. Nitroglycerin-nymfen Liza og højspændingsingeniør Peter kalder til samling og udfordrer publikum til dans, hvor kun de forbudte trin er tilladte. I 2025 spiller GZHU sig selv helt ned under gulvbrædderne i jagten på det uopnåelige: den perfekte pitness-fest i pitten sammen med deres store kærlighed, Spirepublikummet.

Buckle up, og husk løst tøj og pandebånd. 

GZHU
Liza Rosenbaum Nielsen: Vokal og bas
Peter Bøggild: Guitar og maskiner

ELEKTROPUNK

FJELDABEN

INDUSTRIAL, ELECTRONICA

Bag Fjeldaben står produceren, guitarist og melodicaspiller m.m. Nico Harris Nielsen, der besøger Spirefestival med et vildt elektronisk og mørkt univers.

Fjeldaben så dagens lys tilbage i 2011. De første par år var inspirationerne hovedsagelig dubstep, ambient og electronica men ændrede siden karakter i en mere mørk retning med inspiration fra rock, metal, ambient og industrial - inspirationer, hun siden har holdt sig til.

Nico er et selvvalgt allias som fornavn, hun tog tilbage i 2017 som transkønnet. I efteråret 2024 udgav Fjeldaben det selvudgivet album Experiment No.1 digitalt.

CONCHITA PØLSE

MELODI GRAND PRIX + DET LØSE

Conchita Pølse ser frem til at gentage tidligere års succeser og atter en gang skabe fest, fællesskab og gode grin på Spirefestival!

Cochita Pølses energiske melodi grand prix-musik giver altid gode fester. Backingbandet ‘Venstre Ungdom’ består Shield og Bedstefar, der kan spille på alle instrumenter i verden - så har du en violin, en blokfløjte eller noget andet spændende, så tag den med og lad ham spille den vildeste solo. Tag dit vildeste festtøj på og kast dig ud i dansen. Vi glæder os!

SSSIV

INDIE ROCK, SHOEGAZE

I sssivs univers mærker man en umiddelbarhed og et musikalsk sprog som man kender, men som alligevel tager én med ud på en rejse, hvor alt kan ske. sssiv er upoleret, ærlig og rå.

Er man fan af genre som shoegaze, indie og dream pop og kunstnere som Big Thief, Broncho, Lower Dens, og Sharon Von Etten, så er du nok også fan af sssiv. sssiv blev dannet i København efter en række sommerjams mellem de 3 musikere, der hurtigt mærkede et særligt fællesskab. Ud af møderne voksede der stemninger og sange, som udmundede i en debut ep i 2024 (sssiv 1), livesessions, samt en række koncerter på den københavnske undergrundsscene, bl.a. Pumpehuset og Huset i Magstræde.

I sensommeren 2025 står sssiv igen klar med nye singler efterfulgt af opfølgeren ”sssiv 2”.

sssiv:
Sara Mouritzen: trommer, vokal)
Sasha Bay Neierdi: guitar, bas, vokal
Stephen Burns: bas, guitar, vokal

FOTO: Mathias Hougaard

Fra forstæderne hev de Manden med Stationcar ind på trommer. Fra Holbæks musikkulturelle højborg sendte de bud efter Troldmanden for at tæmme den elektriske guitar. Fra Udkantskøbenhavn fangede de den omflakkende Sass Cat og lærte den at synge. Og med løfter om guld og hæder fik de Slagteren fra Nordvest lokket ud af Lygtens Kro og hen på bassen. 

Samlet har de ét mål, én agenda: at underholde masserne, med hvad de har hjertens kær – rock'n roll i øjenhøjde serveret med et skævt smil og en hulens masse klichéer. Bevæbnet med spraglet tøj og 70'er riffs lukker Gravedog op til en verden af værtshusscoringer, mindreværd og provinsungdomssind. 

Med sangtitler som Svantes Knapt så Lykkelige Dag og Selvtægtsarm vil Gravedog ramme dig lige der, hvor fantasien og hverdagen blander sig sammen og skaber en lækker skæv balance. Med snuden dybt begravet i det frie sind og vejen mod universets uendelige antal af stjerner, går Gravedog en lys fremtid i møde, hvor rockelskende publikummer, der ikke går af vejen for et godt grin, vil blive bøjet bagover i neon og malet med alle regnbuens farver til Gravedogs helt forrygende liveshow.

GRAVEDOG

70’ER-ROCK

HÆNGEMULEN

ALTERNATIVE ROCK, INDIE-ROCK

Ærlig musikterapeut, barnlig energibombe og eksistentiel pauseklovn! Hængemulen er tilbage på Spirefestival - og det er de for at skabe nærvær og fest!

Et evigt voksende musikkollektiv, der laver organisk og slænger’n indiemusik eller som de selv kalder de: Dødsdansktop! Hængemulen har én ting på hjerte: At skabe et organisk safe space, hvor folk ikke bare ser en koncert – men føler sig set og føler at de er en del af noget større, noget ægte og noget der får dem til at huske, hvorfor musik findes i første omgang.

I front for Hængemulen står sangskriver Matthias Bang Petersen, og med sig har han en flok erfarne og virtuose musikere med hundredvis af vilde koncerter i bagagen. Med energiske og rørende liveshows, selvironiske tekster og en lyd et sted mellem The War On Drugs, Steppeulvene og en psykedelisk version af Kandis erobrer Hængemulen nye hjerter hver gang de går på scenen.

Hængemulens sange er fuld af længsel og sjælelig nysgerrighed, og deres koncerter stråler af kærlighed til sårbare mennesker uanset, hvad de går og kæmper med. De er altid klar til at give en uforglemmelig koncert, og i marts 2025 udgav de deres nye album ‘Hængemulens kundeservice’.

FOTO: Mads Dobel

Organiseret Støj er snottet og melodisk punkrock med rå energi og lækre melodier.

Deres intense lyd med støjende guitar, pumpende bas, buldrende trommer og skarpe sang er garant for en live-performance, du sent vil glemme. I over 16 år har de hærget den danske undergrund med deres eksplosive sange om alt fra tjald til politik, personlig tumult og hærværk. Det kan godt blive hurtigere, det kan godt blive vildere!

ORGANISERET STØJ

PUNK ROCK

PFEFFERMOUSE

SYNTHWAVE

Pfeffermouse er lyden af 90’ernes computerspil fusioneret med et futuristisk, elektronisk univers af pulserende synthwave, drømmende melodier og skarpe beats.

Inspireret af musikken og lydene fra Commodore 64 og Amiga spil, skaber Pfeffermouse en nostalgisk, men energifyldt lyd, der emmer af CRT-skærmenes flimrende glød og pixelperfekte eventyr. En musikalsk rejse tilbage til en tid, hvor rå lydchips definerede stemningen, og techno-futurismen var lige rundt om hjørnet.

Der Gør dig klar til en omgang psychedelic ambient, når Symbiant indtager dette års Spirefestival med sine komplekse og unikke lyd!

Symbiant laver ambient musik, med rolige beats, og drømmende teksturer. Dette blander han med elementer fra psykedelisk musik, som psytrance og psydub, til at skabe sin unikke stil.

Der bruges ofte komplekse taktarter i kompositionerne, og dele af musikken improviseres. Så hvert nummer lyder unikt hver gang det performes. Dette resulterer i et lydlandskab der både kan indtages som passiv og aktiv lytning, meditation og dans.

SYMBIANT

PSYCHEDELIC AMBIENT

KÆRLIGHEDS

PROLETAREN

ELEKTROPOP

Kærlighedsproletaren inviterer alle på Spirefestival til at komme og sprede kærlighed – til sig selv, hinanden og resten af Danmark! Hvis du ikke kender til musikken, skal du bare skue op for en blanding af Harrys Styles og Lars H.U.G.

Kærlighedsproletarens musik forener poetisk melankoli med festlig energi, hvor teksterne balancerer mellem længsel, eufori og filosofiske refleksioner. Sangene bærer en rå ægthed, der trækker på både hverdagsobservationer og dybe eksistentielle temaer. Musikalsk spænder udtrykket fra storladne popmelodier til pulserende rytmer, og inspirationen kommer fra både klassisk visekunst, moderne pop og elektroniske beats. Det er musik, der både kan få folk til at danse og reflektere – en kærlighedserklæring til livet i alle dets facetter.

Kærlighedsproletaren udgav sin første single for i 2023, og siden blevet til koncerter på bl.a. Copenhagen Pride, Ringsted Festival, Viborg Unplugged, Grenaa Gademusikerfestival, RUST og Operaen Christiania.

Hvis du også mener, at Danmark har brug for mere kærlighed, og du vil være en del af en uforglemmelig oplevelse, hvor der skal spredes kærlighed, skal du med til Kærlighedsproletarens koncert, når han går på scenen på dette års festival akkompagneret af DJ B.

FOTO: Dennis Benson

OND & DØDSKAB

Det polsk-punk spillende band udspringer fra undergrunden af Næstveds undergrund.

Den sidste håndfuld år har Ond & Dødskab roligt men sikkert arbejdet sig frem mod udgivelsen af deres debutalbum, mens de i mellemtiden har optrådt på de mest eftertragtede lurvede, værtshuse og gadehjørner.

Ond & Dødskab brillerer med en gennemtrængende distortion og finurligt filosofiske danske tekster, der kan få selv den mest elitære kritiker til at trække på smilebåndet. Hvad der præcist er lagt i ovnen til, kan vi ikke helt svare på, men resultatet bliver et humoristisk indspark med fest og fællessang - og hvem elsker ikke det?

PUNK

CHEAP MOTELS

FOLK ‘N’ COUNTRY

Tre tidligere medlemmer af folk'n'country-favoritterne Workers in Songs, genbesøger deres sangkatalog og skaber ny musik under navnet Cheap Motels. Med sig har de en rytmegruppe bestående af Rasmus Christian og Troels Hjorth. De strengespillende medlemmer af Cheap Motels har i flere år spillet sammen i bandsene Morgan Helltown & The Lost Cause, The Last Romantic Fool og Merigold, mens Troels har svinget trommestikkerne i det anmelderroste black metal-band, Solbrud.

En trang til at give gamle sange nyt liv og ikke mindst at skrive ny musik har ført til dannelsen af Cheap Motels ud fra asken af Workers in Songs. Bandet har valgt at optræde under nyt navn for at markere, at der er kommet nyt blod til.

Cheap Motels gør sig i anger og håb. I alvor og sort humor, bulder og brag og sjælere. Så glæd dig til en optræden fra et af de mest medrivende live-bands på den danske folk/country-scene.

Cheap Motels
Morten Krogh: sang, akustisk guitar og mundharpe
Michael Møller Brodthagen: sang og akustisk guitar
Ulrik Tarp Merrildgaard: sang, el-guitar og banjo
Rasmus Christian Larsen: sang og bas
Troels Hjorth: trommer

TYRANTS & KINGS

Efter en udgivelses-pause på ti år vendte det danske rock-orkester TYRANTS & KINGS endelig tilbage i maj 2024, hvor de udgav deres fjerde album, den majestætiske dødsmesse ‘Sketches For A Requeim’.

Albummet modtog store roser i musikpressen, hvor Gaffa kaldte den ‘et fuldbyrdet mesterværk’ og gav den topkarakter, og Metalized ligeledes gav topkarakter, mens det anerkendte britiske rock-magasin Powerplay kaldte sangene for “yderst personlige” og kvitterede med 8/10.

Efter albumudgivelsen fulgte en række koncerter, hvor TYRANTS & KINGS atter beviste deres styrke som et både grandiost lydende og intimt live-band, og i disse måneder er de på turné - og de kommer blandt andet forbi Spirefestival, en slags hjemmebane for det store rockband, der har lokale rødder i iblandt sig.

TYRANTS & KINGS arbejder lige nu på nyt materiale, som før eller siden udmunder sig i et nyt album - og der kommer ikke til at gå 10 år igen. Hertil er bandet ved at færdiggøre en række livesessions og andet visuelt materiale, som bliver udsendt de kommende måneder.

Vi glæder os!

ROCK

IMPERIAL SHARK

GARAGE-PUNK

Imperial Shark er et sprit-nyt garage punk band fra den Danske undergrund med gamle kendinge fra den alternative rock scene i København. Deres udtryk er en eksplosiv cocktail af garagerock, punk, blues og tæske tung sludge, destilleret til sin reneste form.

Med en rå og utæmmet kraft borer Imperial Shark sig ind i musikkens kerne, hvor alt det unødvendige skæres fra. Uanset tempo eller tone, er der en gennemgående intensitet i alle deres sange, der skubber bandet og musikken i en konstant fremdrift, både ud af højtaleren og ud over scenekanten.

Deres shows er en raserende blanding af pulserende rytmer, hidsige melodier og en vokalpræstation, der tør skubbe til grænserne for hvordan rock lyder anno nu! Med en energisk karisma, skaber bandet en stemning, der får selv den mest inkarnerede speed-rocker til at vippe med foden og trække på smilebåndet. Med inspirationen fra den svenske neo-punk/garagerock scene, tilsætter Imperial Shark deres egen unikke blend, hvor speed-hardcore hvor råbe-kor sættes i føresædet.

I 2023 udgav Imperial Shark deres EP 'Speedorama', indspillet og mixet i det legendariske punk studio Ballade Studios. Nu udgives pladen SpeedOrama og BeatOrama, en plade som indeholder 2 EP’er samlet til et fuldt debutalbum, som kan lyttes online samt købes på en flot vinyl.

SPADE

HEAVYROCK

Københavnske Spade spiller heavy rock når det er bedst – og værst! Med et solidt fundament i blues og '70'ernes klassiske rock dyder, leverer Spade et energisk show med stærke originale sange på et højt musikalsk niveau.

Der er dømt fart over feltet, groovy rytmer, sprøde riffs samt twin-guitarer og guitarsoli ad libitum, når Spade sætter stikket i og træder gaspedalen gennem scenegulvet.

Projektet begyndte at tage form under corona-nedlukningen i lige dele frustration over aflyste turnéer og længsel efter en tid med brændende guitarer og flammende kærlighed til musikken. Spade udgøres nu af fire erfarne og dedikerede musikere, som tidligere har slået deres folder i anerkendte rock- og metal bands som bl.a. Solbrud, Demon Head, Orm, Animalize, Sulphurous, Kuo-toa og The Hyle.

Kort sagt: Hård rock hvis du har hår nok!

Foto: Mariam Zakarian